SÃ¥ fik Xandra endelig sin første cykel, og hun er bare sÃ¥ stolt. Men jøsses et arbejde med, at fÃ¥ den samlet. Fjolset i forretningen lovede den ikke var i mange dele, men den kunne simpelthen ikke komme i flere dele. Vil vædde pÃ¥, at han aldrig har nærmet sig delene. Men jeg fik den samlet… efter en del brok og banden.

Xandra er ved, at drive mig til vanvid, når vi er nede og lege. Vi kommer forbi utallige cykler, men lige så snart hun ser en lille cykel der næsten passer hende, så kravler hun rundt på den, ganske pinligt. Hun er syg med cykler. Mit hjerte løb af med mig, så i morgen får hun sin første cykel. Godt nok en billig model, så kan den holde så længe den vil. Måske hun taber lysten, når først hun har en cykel selv. Men cyklerne er generelt billige i den størrelse, så herregud. Jeg snupper et billede af hende med cyklen, når vi er kommet hjem med den.
Frederik var 4 år, da han fik sin første cykel - så de bliver yngre og yngre. Men han havde også en kæmpe traktor, gocart osv. han brugte i haven, så måske er det derfor hans lyst kom senere.
Hvor har jeg dog bare lyst til, at pakke hele mit liv ned i en taske, og stille tasken ind i skabet.. Bare for en stund.
Frederik har det hÃ¥rdt for tiden, og der kommer mange vredesudbrud af værste karakter, hvor man bare ikke kan sidde stille og tænke; “Det gÃ¥r over i løbet af 5 min” - PÃ¥ 5 min kan han nÃ¥, at smide med mange ting. Og jeg vil bare ikke sidde med hænderne i skødet og lade ham kaste rundt med hans ting.
Vi skal på børne psyk. den 1 juni, så jeg håber de finder ud af om han evt. er fejl medicineret, eller hvad pokker der lige sker i hans hjerne. Det slår simpelthen klik for ham. Xandra fik et par ture ned af hans seng i forgårs, og der måtte jeg snakke med meget store bogstaver. Problemet startede efter de satte ham på en ny medicin, som kunne have været meget bedre for ham, men desværre var det modsatte = ingen effekt overhovedet. Og siden der er der altså sket et eller andet.
De sidste 2 år har alle hevet i mig for, at få en aflastningsplads til ham - og jeg har hver gang sagt meget tydeligt NEJ tak - mit barn, mit ansvar. Men enden bliver nok, at jeg bliver nødt til at takke ja. Jeg bliver nødt til, at erkende at han er mere syg end vi alene kan klare. Og dermed lade være med, at se det som et nederlag.
Det er bare så synd for drengen, for hvordan må han ikke have det indeni? Og det gør ondt på mig, meget.
Xandra elsker, at stjæle sin fars briller, og eftersom han ikke gider, at bruge sine kontaklinser for tiden, ja så er det nemt at stjæle dem. Og hun er bare så grim med dem.. hehe.

Har været småsløj de sidste dage - var seriøst bange for det var meningitis. Det havde jeg jo lige inden jeg blev gravid med Xandra, dog blev det aldrig behandlet, da jeg på en forunderlig måde havde kureret mig selv, efter hvad lægen sagde. Men indlagt blev jeg, og hjem tog jeg samme dag.
Symptomerne er de samme som sidst, dog ikke helt så dårlig som sidst, og var til lægen i forgårs, hvor han tog en blodprøve. Mine infektions-tal var heldigvis normale.
Husker tydeligt sidst.. Ringede til min læge, fortalte jeg var meget dÃ¥rlig, min nakke var smadret, jeg sov konstant, kunne intet. Nævnte at jeg var bange for det kunne være meningitis. Det mente han nu ikke da han sÃ¥ mig, sÃ¥ ville jeg være mere dÃ¥rlig, men han valgte heldigvis, at tage nogle prøver, og sendte mig sÃ¥ hjem med ordene; “Det er næppe meningitis, men nu har vi taget nogle prøver”
Der gik knap en time, så ringede det på døren, og der stod min læge. Spørg lige om vi blev underlige. Han bad mig pakke en taske og køre på sygehuset med det samme. Spurgte om vi selv kunne køre, eller om han skulle tilkalde en ambulance. Øh, klart vi kunne køre selv - jeg kunne dog ikke, hvilket var klart eftersom jeg ikke kunne bevæge mit hoved ret meget. Men jeg var indlagt på stedet, og de havde fået besked om, at jeg kom. De mente jeg havde kureret mig selv, og tilsidst kunne jeg ikke holde ud at sidde i det lille lokale, hvor de skulle tage endnu flere prøver, så jeg bad om lov til, at køre hjem.
Nu ser jeg lige tiden an endnu en uge, og er det ikke blevet bedre, så må jeg ned og få taget endnu en prøve, bare for at være på den sikre side.
Så er det dagen, hvor Frederik kommer hjem fra ferie hos sin far, så nu skal jeg atter ud og rulle, dog kun en 3 timers tur alt i alt, men Xandra bliver hjemme hos farmor. Hvad fanden gør man, når ungen har fundet ud af, at klikke sin sele op i autostolen? Ja, man holder selvfølgelig ind til siden og spænder hende fast, siger dét må du ikke, hvorefter man sætter sig ind, starter, og kører nøjagtig 5 min igen, og så har djævelungen spændt sig op igen. Det er bare SÅ belastende. Gode råd er meget velkomne.
Kattene har de sidste 2 nætter danset polka i sengen - tror de har savnet os. De blev passet af michel’s søster mens vi var afsted, og var lykkelige da vi kom hjem.
I gÃ¥r landede vi atter i Jylland, efter en skøn uge pÃ¥ Lolland. Ærligt, havde sgu ikke lyst til, at vende snuden “hjem” igen.. Var for pokker hjemme. Men altsÃ¥, nu har jeg sovet, og det er ganske okay, at være i Jylland igen. Jeg ville bare gerne have min veninde lige ved siden af. Telefonen er en god ting, men bare ikke alid optimalt.
Vi havde nogle ufattelige skønne dage.
Torsdag besluttede vi, at vi ville smutte en tur i zoo med Xandra, så der skete lidt for hende. I nyhederne blev der så sagt, at en kvinde var taget som gidsel - så det indebar, at vejen var spærret af, og der var fyldt med politi på strækningen. Og stedet var selvfølgelig lige i nærheden af min veninde, hvor vi boede. Men heldigvis vi de fat i gutten der holdte hende som gidsel (hendes kæreste), og vi kunne komme i zoo uden at skulle hele vejen udenom Radsted.
Torsdag aften besluttede min veninde at hun ville give mad, så vi tog ud til Maribo for at spise.. Vi valgte china house. Da vi parkerede så vi godt, at der holdte en stor kassebil ved siden af, og der rendte en mand rundt og legede hemmelig agent. Pistolen kunne man ikke undgå, at se, og hans radio i hånden.
Da vi kom hen til china house fandt vi ud af, at der stod endnu en hemmelig agent gemt ved indgangen. Hvad pokker havde de gang i. Men jeg mÃ¥tte vende tilbage til bilen efter Xandras rygsæk, som vi havde glemt. Betjenten smilede, og jeg fumlede latterligt med nøglerne og endte med at tabe dem pÃ¥ jorden. Jeg kunne lige sÃ¥ godt lave lidt sjov med det, sÃ¥ jeg sagde “du gør mig sgu helt nervøs ved at rende rundt der og lege hemmelig agent” Han sagde, at det skulle jeg skam ikke være, jeg kunne være helt urolig ;) Men han garanterede, at ingen rendte med vores bil mens han var der. Og pÃ¥ den mÃ¥de fik vi lige vores private parkeringsvagt. Haha.
Vi kom op pÃ¥ china house, og gudhjælpemig om der ikke stod 2 civile strissere der ogsÃ¥. Vi fandt aldrig ud af, hvad der skete, andet en en kineser-kvinde skældte ud pÃ¥ dem, og sagde ” det er snart hver uge i er her” - jøsses hun kunne skrige!
Desværre kom vi 2 timer senere hjem end planlagt, da den ene færge var tilpas forsinket, så vi ikke kunne nå den næste færge.

I morgen vender vi snuden væk fra Jylland, og indtager Lolland. Frederik skal til sit årlige tjek på Kennedy inst. Denne gang foregår kontrolen dog i Hellerup, hvor de holder til de næste par år, da det gamle inst. i Glostrup der rives ned, og et nyt skal bygges. Spændende.
Som altid bor vi hos min veninde, når vi er afsted, og denne gang glæder jeg mig endnu mere til at kramme hende, til trods for det ikke er så pokkers længe siden de var her. Men sådan er det bare :)
Vi kører ved middagstid i morgen, og vil besøge min fætter og hans kone, og der bruger vi så resten af dagen. De var jo på ferie her sidste sommer, hvor de cyklede fra Rødby til Sønderborg med 6 børn. Men inden da havde jeg ikke set min fætter i over 10 år, alt alt for lang tid, så det bliver godt at se ham igen. Vi var som knold og tot, da vi børn.
SÃ¥ kom dagen, hvor Frederik skulle ned og have lavet aftryk, og div. andre ting til sin bøjle. Om 3 uger er den færdig, og sÃ¥ skal han have den i 24 timer i døgnet, lige pÃ¥nær nÃ¥r han spiser og børster tænder. Det værste var, da de skulle tage aftryk af overmunden, det kunne han simpelthen ikke have, han havde nær brækket sig ud over dem alle der holdte ham, men det gik… pyha.
Han kom med en sød kommentar, da den ene sagde til ham, at han ville blive en flot fyr. “Mor, sÃ¥ skal vi bare have fjernet mine fregner ogsÃ¥, sÃ¥ er den hjemme”. MÃ¥tte forklare ham, at jeg syn’s han er død charmerende med hans fregner.
Og! - Min aller kæreste veninde er GRAVID - det er bare SÅ stort. Endelig, endelig, endelig :) Glæder mig til, at komme til Lolland og kramme hende på mandag.
Jeg er ved, at koge over af spænding - spændingen skulle ellers have været over i dag til middag, men pga det er 1 maj, kommer der ikke svar før i morgen, jeg bliver sindsyg af den ventetid. Argh.
Det er SÅ stort, men vil ikke komme nærmere ind på det nu. Jeg skriver om det i morgen, såfremt der kommer noget positivt ud af det.
Men er der ikke noget med, at 3. gang er lykkens gang? Det har satme bare, at holde stik!